Kategori: Udstyr til hesten
Rideudstyr til hesten: Udstyr der fremmer samarbejder
Heste er fantastiske dyr. De kan bære os over stok og sten, fornemme vores humør og lære os mere om tålmodighed end nogen selvhjælpsbog nogensinde vil kunne. Men de er også mestre i at fortælle os, når noget irriterer dem – uanset om det er et bid, der fylder for meget i munden, eller en sadel, der klemmer de forkerte steder.
Hos Rittermann tror vi på, at det bedste rideudstyr er det, som du og hesten næsten ikke mærker, I har på. Vores tilgang er ganske enkel: Mindre er mere. Vi hepper på bløde hænder, rolige signaler og udstyr, der bygger på anatomisk forståelse frem for rå kraft og ekstra spænder.
Uanset om du rider akademisk ridekunst, hygger på skovstierne eller arbejder dig hen imod den helt minimalistiske drøm om kun at ride med en cordeo, har vi håndplukket og egenudviklet udstyr, der sætter hestens komfort i første række.
Hestevelfærd først: Hvorfor “mindre træningsudstyr” giver bedre resultater
Når vi designer eller vælger udstyr til shopen, spørger vi altid os selv: Hvad gør det her egentlig for hesten?
Mange traditionelle løsninger forsøger at løse adfærdsproblemer ved at spænde hesten mere fast eller tilføje ekstra hjælpetøjler. Vores erfaring er den stik modsatte. Når du giver hesten plads til at bevæge sig frit uden unødvendigt tryk på sarte nerver, lader og følsomme punkter, forsvinder modstanden ofte af sig selv.
Et udstyrsskift gør det selvfølgelig ikke ud for god grundtræning (det ville ellers være nemt!), men det rigtige udstyr fjerner støj fra linjen, så dine signaler går klart igennem.
Vores populære kategorier af rideudstyr:
-
Skånsomme bid & Sweetheart-biddet: Vores egetudviklede hjertebid er designet til at fylde minimalt i munden og flytte trykket væk fra de sarte lader og op i mundvigene. Resultatet? En mere rolig mund og bedre kommunikation.
-
Bidløse alternativer & Kapsuner: Uanset om du søger en klassisk kapsun til præcist jordarbejde eller en fleksibel Cavemore (kombination af hackamore og kapsun), finder du løsninger, der lader dig træne helt uden bit i munden.
-
Barokke sadler & tilbehør: Udstyr designet med fokus på trykfordeling og rytterens opstilling, så I kan finde balancen sammen uden at hindre hestens rygsøjle og skuldre.
-
Tøjler og liner i toplæder: Gode lædertøjler skal ligge godt i hånden fra dag ét – ikke føles som stift papir, du skal slås med de første tre måneder.
Når standardløsninger ikke passer til din hest
Ingen heste er støbt i den samme form. Hvad der fungerer fantastisk for naboens følsomme araber, virker måske slet ikke på din stærke fjordhest. Derfor finder du hos Rittermann udstyr, du ikke lige falder over i den gængse, store rideudstyrskæde.
Vi arbejder hver dag på at gøre kompliceret udstyr let og overskueligt for dig. Du behøver ikke have en doktorgrad i hesteanatomi for at handle her – vi har gjort forarbejdet og valgt de løsninger, der reelt gør en positiv forskel i hverdagen.
Har du brug for sparring eller et godt råd?
Er du i tvivl om, om en kapsun, et bidløst hovedtøj eller et Sweetheart-bid er det rigtige næste skridt for dig og din hest? Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi har ikke faste åbningstider i fysikken i Midtjylland, men døren er åben efter aftale, og mailen svarer vi hurtigt på – så I hurtigst muligt kan komme tilbage på sporet (eller i skoven) med smil på læben.
-
Deluxe Kapsun: Komfort og kontrol uden bid
Giv hesten maksimal komfort med Deluxe Kapsun i smidigt okselæder – perfekt både til jordarbejde, longering og ridning.
Skrevet af

