Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er et Baucher bid?

Et Baucher bid er en type trensebid, der er opkaldt efter François Baucher. Han var en fransk hestetræner og rytter, og han udviklede det karakteristiske trensebid i det 19. århundrede.

Et Baucherbid består af et specifikt design med selve biddet hestens mund der traditionelt var svarende til et todelt trensebid, men i nyere tid også fremstilles som tredelt, stang og med fast midterstykke. Selve bid ringene er det der skiller sig ud. Fra bid ringene løber der en kort lodret stang op til en mindre ring. Denne lille ring er den man fæstner til hovedtøjet. Den mere traditionelle bidring fæstner man som med traditionelle trensebid tøjlerne til. Biddets design gør at biddet ligger mere stabilt i hestens mund og at hesten ikke umiddelbart kan undvige biddet og lade det trække gennem munden. Af samme grund egner biddet sig særligt godt til ungheste der skal lære at gå med bid.

Baucher biddet er ikke egnet til alle heste, og det er vigtigt at sikre, at det bruges korrekt og med fokus på hestens komfort og følsomhed. Som med enhver type bid er det vigtigt at konsultere en erfaren træner eller instruktør for at vælge det rigtige bid til din hest og disciplin.

Hvordan bruges et Baucher bid?

Brugen af et Baucher bid følger grundlæggende principper for korrekt brug af ethvert trensebid, men der er nogle specifikke træk ved et Baucher bid, der skal overvejes. Her følger en vejledning til Baucherbid:

  1. Find den rette størrelse: Biddets bredde skal gerne svare til bredden af hestens mund, bid ringene må ikke stramme på hestens kind, men biddet skal heller ikke stikke så meget ud at det kan trækkes frem og tilbage i hestens mund. Det kan være en god ide at alliere sig med sin hestetandlæge/dyrlæge når man skal finde den rette bidstørrelse, når hesten er bedøvet i forbindelse med en tandbehandling, så er der god mulighed for at måle og se hestens mund an i forhold til finde det rette bid. Tykkelsen af biddet må ikke overstige hvad der er plads til i hestens mund.
  2. Korrekt montering på hovedtøjet: Start med at sikre, at bidet er korrekt monteret på trensen og hovedtøjet. Den lille ring på stangen over den store bidring skal monteres på høvedtøjet. Biddet skal sidde så det hviler i mundvigene men ikke så højt at der dannes folder i mundvigene.
  3. Montering af tøjler: Tøjlerne monteres i de store bidringe.

Det er vigtigt at understrege, at korrekt brug af ethvert bid, herunder et Baucher bid, kræver viden, erfaring og følsomhed over for hestens behov og reaktioner. Hvis du er usikker på, hvordan du bruger et Baucher bid korrekt, bør du søge råd og vejledning fra en erfaren træner eller instruktør.

Se vores udvalg af bid her.

Baucher bid
Baucher bid

Hvad er Baucher bids effekt?


Et Baucher bid har specifikke egenskaber, der adskiller det fra andre typer bid. Når det bruges korrekt, tjener et Baucher bid flere formål:

  1. Stabil mundstykkeposition: Baucher biddet er designet til at holde en stabil position i hestens mund. Den lodrette del af biddet er fastgjort til hovedtøjet, det forhindrer biddet i at vippe eller bevæge sig unødvendigt, når der lægges pres på tøjlerne.
  2. Ro og komfort: Sammenlignet med traditioneller trensebid, så giver baucherbiddet en mere stabil mundstykkeposition og dermed mindre risiko for ubehag eller irritation i hestens mund.

Der er også andre bid der kan give samme effekt som baucherbiddet – se blandt andet sweetheartbiddet, der har en mere løftende effekt end det traditionelle baucherbid.

Det er vigtigt at bemærke, at virkningen af et Baucher bid kan variere afhængigt af hestens individuelle behov og reaktioner samt rytterens færdigheder og anvendelse. Det er altid en god idé at konsultere en erfaren træner eller instruktør for vejledning om brugen af ethvert bid, herunder et Baucher bid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *