En kapsun er et blidt redskab som er godt at anvende til den unge hest og pony i indlæringsfasen. En kapsun er enten et næsebånd eller et hovedtøj med næsebånd med to til tre ringe over næseryggen som man kan bruge til at fæstne tøjler eller liner. Kapsunen anvender ofte som træningsredskab til især longering og øvelser fra jorden, men kan også bruges til ridning.
Hvad gør en kapsun?
Kapsunen vil i modsætning til et bid fordele et tryk over hestens næseryg og især ved longering, vil det tryk oftest give en mere fordelagtig stilling af hestens hoved og halshvirvler og generelt give mulighed for, at opnå en bedre balance i forhold til hestens anatomi. Det kan også være en fordel helt frem til ridningen at hesten har lært rette stilning fra kapsunen og det er derfor ofte lettere og mindre konfliktfyld at overføre til ridning med bid når man i starten kombinerer de to værktøjer og over tid lader biddet overtage signalerne til det fungerer alene.
Se vores udvalg af kapsuner her.
Hvor mange forskellige typer kapsuner er der til hesten?
Der findes flere forskellige typer kapsuner til heste, hver med deres egne formål og design. Nogle af de mest almindelige typer inkluderer:
Longerings kapsun
En kapsun, der der ofte er udført i nylon men kan også være af læder. Det er en kraftig model ofte med halvtunge jern hen over næsedelen hvori man kan fæstne longelinen. Denne kapsun er et lidt klodset værktøj som ikke egner sig til lette signaler og slet ikke til ridning.
Læderkapsun med kæde
En noget finere kapsun, der kan give lette og mere præcise signaler til hesten. Den er typisk opbygget med noget der minder om en cykelkæde hen over næsestykket hvori der er fæstet tre ringe som tøjler og liner kan hægtes i. Udenover cykelkæden er den foret med blødt skind så den ikke er ubehagelig for hesten. Denne model med kæde i egner sig fint til både ridning og longering.
Ren læder kapsun
Denne type kapsun er lavet i læder uden metal hen over næseryggen bortset fra de to til tre ringe der er monteret til at hægte tøjler og liner i. Det er en meget let kapsun som også kan give fine og præcise signaler til hesten. Denne type kapsun egner sig fint til både longering og ridning.
Løs kapsun
En løs kapsun er oftest udført i læder med to eller tre ringe hen over næseryggen, men i modsætning til den ovenstående så er det et løst næsebånd som skal monteres på en trense, evt. sammen med et bid i overgangsfasen til bid.
Disse er blot nogle få eksempler, og der kan være andre variationer af kapsuner afhængigt af behovene hos hesten og dens rytter.
Træning med kapsun – hvordan gør man?
Gjort rigtigt kan træning med kapsun være guld værd i uddannelsen af den unge hest, men også til vedligehold, løsgøring, finpudsning og afveksling til anden træning for den trænede hest og pony. Her er nogle forslag til hvordan du kan komme i gang med at træne med kapsun.
Gjort forkert kan det i værste fald give hesten skader, især i forben som kan blive overbelastede hvis hesten gå på en for lille cirkel med for meget vægt på forparten.
Naturligt vil hesten fordele vægten med ca. 40% på bagpart og ca. 60% på forpart og når hesten så skal løbe rundt på en cirkel så vil det give ekstra forøget vægt på de allerede belastede forben. Så kunsten med longering er at få hesten eller ponyen til at gå balanceret, så den lægger mere vægt på bagparten og letter forparten. Det er ikke noget man opnår ved blot at lade hesten tonse rundt om sig, men handler om fin kommunikation med hesten. Det er ikke let at beskrive på tekst hvordan man bedst træner med kapsun, men jeg har fundet en rigtig god video der forklarer ret godt hvordan man kan komme godt i gang med kapsun træning. Det er en video med Christoffer Dahlgren og du kan finde den lige her: Basic Ground Work Academic Art
Hvad er longering?
Longering er en træningsmetode inden for hestetræning, hvor hesten arbejder på en cirkel. Ofte er udstyret en longeline (en lang line), der er fastgjort til en kapsun.
Formålet med longering kan variere og kan omfatte:
- Fysisk træning: Longering kan hjælpe med at bygge op muskelstyrke, kondition og udholdenhed hos hesten. Det kan være en del af dens generelle motion og fitnessrutine.
- Uddannelse: Longering kan bruges til at træne hesten i at reagere på stemme- og kropssignaler samt at forbedre dens lydighed og respekt for sin handler.
- Forberedelse til ridning: Longering kan være en måde at forberede hesten på ridning ved at opbygge dens fysiske styrke og lydhørhed over for kommandoer.
- Afslapning og løsgørelse: Longering kan også bruges som en måde at lade hesten bevæge sig frit og strække ud i et kontrolleret miljø, det kan ofte hjælpe til at øge dens mentale og fysiske afslapning.
Under longering skal hesten bevæge sig jævnt og symmetrisk på cirklen, mens longeføreren styrer dens retning og tempo ved hjælp af stemme- og kropssignaler samt signaler gennem longelinen. Det er vigtigt at være opmærksom på god teknik og sørge for, at hesten arbejder i en korrekt holdning for at undgå skader og fremme træningseffektivitet. For meget træning på en for lille cirkel kan belaste indvendige forben for meget, fordi hesten naturligt vil ligge meget vægt på forparten. Træning på longen skal gerne sigte mod at tippe en del af vægten over på bagparten der er bedre gearet til presset.